Om ejendommen

Ejendommen er beliggende på Århusgade 40-46 i Københavns Kommune. Ejendommen ejes af Andelsboligforeningen A/B Århusgade 40-46 og administreres af Wantzin Advokater

Ejendommen omfatter 4 opgange med hver 5 normaletager samt kælder og udnyttet loftetage. De 5 normaletager inkl. tagetagen anvendes til beboelseslejemål. Lejlighederne varierer i størrelse, idet de største er på 129 m2 og de mindste er på 49 m2. Alle lejlighederne indeholder køkken og toilet.

Gadefacaden er opført i gule mursten med fremspring og pudset underfacade. Gårdfacaden er ligeledes opført i pudset murværk og malerbehandlet i farven hvid. Taget er udført som et saddeltag med skifer på de skrå flader. Kviste er udført med flunker af zink. Vinduerne mod gadesiden er trævinduer med termoruder, og vinduerne til gården er nye vinduer i træ/alu med termoruder af lydglas. Der er indlagt fjernvarme i ejendommen, som via varmecentralen forsyner lejlighedernes radiatoranlæg samt producerer varmt brugsvand. Der er adgang til gård via en portgennemgang. Gårdbelægningen er i klinker, og mod gadeside er
der flisebelægninger med asfalt.

Om foreningen

Foreningen er en solid og velholdt forening som blev grundlagt 1997